Grus i pengemaskinen: Fotovogne står på ulykkesveje

Mange af os kender det godt. Vi har travlt, for vi er kommet for sent afsted til en aftale. Det får os måske til at træde lidt ekstra på speederen. Men det skulle vi ikke have gjort, for pludselig bliver vi blitzet af politiets fotovogn, og bøden er på vej.

Scenariet udspiller sig hver dag, og den automatiske trafikkontrol, ATK-vognene, skaber fortsat debat: Er de garanter for sikker trafik eller pengemaskiner?

Let foden fra speederen. For hastigheden slår ihjel.

Kritikerne må nu lette foden lidt fra pengemaskinepedalen. Vognene gavner nemlig trafiksikkerheden ved at holde på de veje, hvor der sker flest trafikulykker. Det viser tal, som TV SYD har fået aktindsigt i.

På kun tre ud af de 40 mest kontrollerede vejstrækninger har der ikke været alvorlige trafikulykker med dræbte eller alvorligt kvæstede – og syv ud af 10 fotovogne holder på vejstrækninger med mere end 15 trafikuheld.

Det er status, når man kombinerer Vejdirektoratets ulykkesstatistik for 2010-2014 med de 20 mest kontrollerede veje - i det første år efter indsættelsen af de nye fotovogne - i hver af de to politikredse i TV SYDs sendeområde.

Fotovogne får hård medfart

ATK-vognene blev stærkt kritiseret, da et flertal i Folketinget bestående af den daværende SRSF-regering og Enhedslisten vedtog Trafiksikkerhedspakken. Den betød blandt andet en firdobling af antallet af ATK-vogne fra 26 til 100.

Officielt blev loven vedtaget for at nedbringe antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, som skyldes for høj fart, blandt andet ved at øge omfanget af automatisk fartkontrol.

Men kritikken lød, at ATK-vognene blot skulle fylde et hul i regeringens finanslov. Både oppositionen og private bilister kritiserede vognene for at holde på veje, hvor der ikke er den store fare, men hvor politiet ved, at de kan blitze mange bilister. Altså at fotovognene i højere grad sørger for penge i statskassen end at skabe mere sikker trafik.

Intens kontrol og mange ulykker

Men nu viser det sig altså, at fotovognene holder på ulykkesveje.

Blandt de talrige eksempler er den mest kontrollerede vej hos Syd- og Sønderjyllands Politi, der også samtidig er den mest kontrollerede af alle i TV SYDs sendeområde, Hovedvej 47: Ribevej i Vojens. Her skete der 56 ulykker fra 2010-2014. Ingen dødsfald, men 11 personer blev alvorligt kvæstet med varige mén, brud på knoglerne, hjernerystelse eller indre blødninger.

- Ribevej i Vojens er en af de strækninger, som Haderslev Kommune har bedt os om at måle på. Både kommunens og vores egne opgørelser viser, at der sker mange ulykker. Derfor imødekommer vi naturligvis kommunens ønske, forklarer leder af Færdselsafdelingen hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, til TV SYD. 

Befolkningstætheden og antallet af biler er større i den østlige del af TV SYDs sendeområde. Blandt andet i Trekantområdet. Men billedet er det samme. Hovedvej 170: Koldingvej mellem Vejle og Kolding er den mest kontrollerede strækning i Sydøstjyllands Politikreds. På fem år er der sket 71 ulykker. Den ene af dem med døden til følge.

Tre veje uden alvorlige ulykker

På kun tre ud af de 40 mest kontrollerede veje i TV SYDs område har der hverken været dødsfald eller alvorligt kvæstede. Haderslevvej i Rødekro, Dons Landevej i Almind og Jernbanegade i Fredericia. Men kontrollerne har en naturlig årsag, siger politiet.

- Jernbanegade i Fredericia er forlængelsen af en af de største indfaldsveje. Man kører ind mod midtbyen med rundkørsler, rigtig mange fodgængere og direkte ind i et forretningskvarter. Der er tæt trafik. Så vi synes, det er væsentligt at være til stede for at nedsætte hastigheden, fortæller leder af Hunde- og Færdselsafdelingen hos Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard Nielsen, til TV SYD.

Pengemaskine eller sikker trafik?

Ser man i stedet på statistikken over flest udskrevne bødekroner, så er billedet det samme: Fotovognene holder på veje med mange ulykker. De store landeveje i Trekantområdet tegner sig både for flest bøder og flest ulykker.

På fem veje, alle i Sydøstjyllands Politikreds, er der udskrevet bøder for mere end tre millioner kroner. Ud over den mest kontrollerede vej i kredsen, Koldingvej i Vejle, er det Vejlevej i Billund, Skovvangen og Vejlevej i Kolding samt den gamle Hovedvej 171: Fredericiavej mellem Vejle og Fredericia.

Mest markant skiller Vejlevej i Kolding sig ud. Der blev udskrevet bøder for 3,15 millioner kroner. Men samtidig er det den vejstrækning i hele TV SYDs område, hvor der er sket flest trafikulykker. På fem år er der registreret 185 ulykker. Det svarer til en trafikulykke hver 10. dag. Ingen mistede livet, men 14 blev alvorligt kvæstet.

- Vejlevej i Kolding er en af de store indfaldsveje. Vejen føder flere af Koldings store beboelsesområder, kører tæt forbi uddannelsesinstitutioner og ud til Kolding Storcenter. Sidste år skete der en del uheld, og så er der forskellige hastighedsbegrænsninger op ad vejen. Så her er der rigtig mange gode grunde til at have et permanent kontroltryk i forhold til den tætte trafik, siger Finn Ellesgaard Nielsen.

 Faldet i hastighed og dødstal kan skyldes de ekstra fotovogne.

Dødsfald har der været på Hovedvej 171: Fredericiavej mellem Vejle og Fredericia. Der er udskrevet bøder for lige godt tre millioner kroner. På fem år er der registreret 94 trafikulykker, hvoraf en person mistede livet og to blev alvorligt kvæstet. Sidst i april skete endnu en dødsulykke på strækningen. Denne gang ved Skærup.

Én vej med mange bøder og få ulykker

På kun én ud af de fem veje med flest bøder følges antallet af ulykker og bødekroner ikke ad. Vejlevej i Billund. På et år blev der udskrevet bøder for over fem millioner kroner. Det står i kontrast til, at der kun er sket syv trafikulykker med én alvorligt kvæstet til følge. Men ifølge politiet har kontrollen en præventiv effekt.

- Det er en hovedfærdselsåre til lufthavnen, og hastigheden er høj. Op til 90 kilometer i timen nogle steder. Vejen er dobbeltsporet, men uden adskillelse af nødspor. Så der er risiko for frontalsammenstød med høj hastighed. Vi er til stede for at undgå alvorlige hastighedsuheld. Fordi det er en vej med højere tilladt hastighed, så er bøderne også procentvis højere. Så det kan have udslag i forhold til antallet af bødekroner, forklarer Finn Ellesgaard Nielsen.

Fart dræber

Det er ikke uden grund, at for høj hastighed er fokusområde nummer et i både Danmark og i udlandet. For der er en klar sammenhæng mellem antallet af dræbte og hastigheden på vejene. Det fremgår tydeligt af Vejdirektoratets månedlige statistik over ulykker.

I grafen ”Sammenhæng mellem fart og antal dræbte” kan man se, at farten og antallet af dræbte faldt, da de ekstra fotovogne blev sat ind i februar 2015.

- Faldet i hastighed og dødstal kan skyldes de ekstra fotovogne. Der kan også være andre faktorer, som for eksempel højere benzinpriser, der spiller ind. Men de ekstra fotovogne er en mulig forklaring på faldet, siger projektleder i Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling, Stig R. Hemdorff, til TV SYD.

Det glæder de sig også over hos Rådet for Sikker Trafik.

- Fotovognene er med til at sænke hastighederne på de danske veje. For eksempel kan man se på hyppigheden, altså hvor mange af dem, der kører forbi, som rent faktisk bliver taget. Der viser tal fra Rigspolitiet, at antallet, der bliver taget per 100 køretøjer, er faldet meget markant, fortæller dokumentationschef Jesper Sølund fra Rådet for Sikker Trafik.

Fotovognenes fremtid

Fra årsskiftet skal ATK-vognene ikke længere betjenes af politifolk, men af personer med andre uddannelser. Der har været nævnt flere forslag, blandt andre kontoruddannede eller krigsveteraner, men det er ikke besluttet endnu.

Men uanset hvem, der fremover sidder i fotovognene, så står det nu klart: Langt de fleste syddanske ATK-vogne holder på ulykkesstrækninger.

Opfordringen fra lederen af Hunde- og Færdselsafdelingen i Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard Nielsen, er derfor, at passe på både dig selv og andre i trafikken:

- Let foden fra speederen. For hastigheden slår ihjel.