15-årig fængslet for hjemmerøveri
En 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for et hjemmerøveri i Fredericia.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.
I en pressemeddelelse oplyser politiet, at man modtog en anmeldelse omkring klokken 17.20 torsdag. Den gik på, at en 49-årig mand var blevet udsat for hjemmerøveri i sit hjem på Søndermarksvej i Fredericia.
To andre personer blev også anholdt torsdag, men de er nu løsladt. De er dog fortsat sigtet i sagen, lyder det.