21-årig uden for livsfare
Den 21-årige mand, som søndag eftermiddag faldt ned fra en femmetervippe i Fredericia Svømmehal, meldes uden for livsfare.
Det oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Mads Flansmose.
Manden skulle til at springe fra femmetervippen, da han pludselig fortrød. Han greb fat i vippen, hvorefter han faldt ned på gulvet.
Livreddere i svømmehallen gik straks i gang med at yde førstehjælp på den 21-årige.
Svømmehallen blev lukket umiddelbart efter ulykken.