TV der bevæger dig

24-årig mand dræbt af skud

Den 24 årige mand fra Fredericia, der mandag eftermiddag blev skudt i Korskærparken i Fredericia, er afgået ved døden. Otte anholdt.

00:32

Politiet er talstærkt til stede omkring det sted, hvor en 24-årig mand tidligere mandag blev dræbt af skud. Video: Ole Møller, TV SYD

Politiet er i gang med at efterforske drab på 24-årig mand fra Korskærvej i Fredericia. Foto: Ole Møller, TV SYD

Politiet er i gang med at efterforske drab på 24-årig mand fra Korskærvej i Fredericia. Foto: Ole Møller, TV SYD

1 af 3

Den 24 årige mand, der tidligere på dagen blev ramt af skud Korskærvej i Fredericia, er afgået ved døden. Han var selv fra Korskærparken, og nu er hans pårørende underrettet.

Politiet har foretaget otte anholdelser i forbindelse med efterforskningen, men Sydøstjyllands Politi ønsker ikke på nuværende tidspunkt at oplyse yderligere om de anholdte eller om efterforskningen i øvrigt. 

Læs også 24-årig mand ramt af skud - gerningsmand flygtet på scooter

I første omgang fortalte politiet, at gerningsmanden flygtede på en scooter. Men nu lyder det fra politiet, at man ikke efterlyser konkrete personer eller køretøjer i forbindelse med drabet.

- De kommende undersøgelser, afhøringer med videre vil afdække, hvorvidt der er en gerningsmand i blandt de anholdte, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Skudepisoden skete ud for adressen Korskærvej 6. Efterfølgende har vidner set en person på en sort scooter køre væk fra stedet ad Lange Müllers Vej ved Cirkle K.

Politiet efterlyser i øjeblikket hverken konkrete personer eller køretøjer.