3 års fængsel til fredericianer

En 32-årig mand fra Fredericia er i dag blev idømt 3 års fængsel for vold og voldtægt af en 22-årig tidligere kvindelig kæreste. Det skriver Fredericia Avisen.

Voldtægten foregik den 19. september sidste år på den 32-åriges bopæl i Erritsø.

Dommen faldt ved Retten i Kolding, og den dømte er også fundet skyldig i trusler og vold mod en 20-årig veninde til den 22-årige ekskæreste. Veninden blev overfaldet på Hyrdevej i Fredericia i september måned.

Udover de tre års fængsel er den 32-årige dømt til at betale cirka 90.000 til ekskæresten og 1.750 kroner til veninden.

Den dømte har anket byrettens dom.

Læs hele artiklen på fredericiaavisen.dk her