Man kan forske i mange områder rundt om i Danmark, men i Fredericia er arkivar ved Museerne i Fredericia Karsten Merrald Sørensen ekstra glad for sin forskning. Hen har nemlig fået 300.000 kroner til et nyt forskningsprojekt, det skriver Fredericia Dagblad.
Arkivaren skal forske i de gaver som flere danske kirker modtog efter Reformationen i 1600- og 1700-tallet. Disse gaver blev som regel belønnet den anden vej fx i form af gravplads inde i kirken eller en særlig god plads under gudstjenesterne.
- Emnet, jeg skal undersøge, er håbløst uoplyst i Danmark, og specielt i Fredericia er der flere ting at tage fat på, siger Karsten Merrald Sørensen til Fredericia Dagblad.
Selvom foskningsprojektet har udgangspunkt i Fredericia, er der flere kirker i det sydøsjyske der skal ses nærmere på. Heriblandt Trinitatis og Michaelis kirker i Fredericia, Vor Frelsers Kirke i Horsens og Slotskirken i Kolding.