400 unge får udfordringer i Fredericia

To store sportshaller i Fredercia har siden tidligt tirsdag morgen fyldt med 400 elever fra kommunens ungdomsuddannelser og folkeskoler, og de skal arbejde med store udfordringer fra den virkelige verden i tre dage.

Udfordringerne kommer fra store virksomheder i Fredericia: DONG ENERGY, Vattenfall, Energinet.dk, Fredericia Messecenter, Electrolux, Fredericia Dagblad og Fredericia Kommunes skoleafdeling.

- Det er virkelige udfordringer, virksomhederne beder de unge om at komme med forslag til, og virksomhederne ser ikke InnoCampen som bare et skoleprojekt ? de forventer at få noget med hjem, som de kan bruge til noget, og som deres egne folk ikke nødvendigvis ville kunne tænke sig frem til,  siger Stephan Kristiansen, erhvervskonsulent i Fredericia Kommune og en af arrangørerne af InnoCamp2010.

InnoCamp'en er udover en maraton-innovation også en konkurrence, og derfor offentliggøres udfordringerne først tirsdag morgen. Da kan man læse mere her på hjemmesiden.
InnoCamp2010 løber fra tirsdag-torsdag i denne uge i Erritsøhallen.