49-årig mand formentlig død af naturlige årsager

En 49-årig mand blev tirsdag fundet død i en baggård i Fredericia. Politiet peger nu på, at han er død af naturlige årsager.

Tirsdag blev en 49-årig mand fundet død i en baggård i Fredericia.

Sydøstjyllands Politi oplyser til Ritzau, at manden formentlig er død af naturlige årsager. 

Der foreligger ikke nogen endelig obduktionsrapport, men de første undersøgelser tyder på, at der ikke er en kriminel handling bag. Det skriver Ritzau.

Da den afdøde blev fundet død på gaden, blev der ifølge politiet rutinemæssigt iværksæt en efterforskning med henblik på at finde ud af, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet.

Den 49-årige blev fundet omkring klokken 12.51 tirsdag i en baggården til boligkomplekset Raackmannsgården, der ligger på hjørnet af Norgesgade og Sjællandsgade.