TV der bevæger dig

Arla: Ingen trusler mod os

Arla Foods har ikke været udsat for trusler, som muligvis kan begrunde hærværk mod et mejeri i Taulov. Der er heller ikke tegn på indbrud i mejeriet.

01:57

1 af 2

Alligevel har mejeriselskabet bedt politiet om at undersøge et udslip af giftige dampe fra ostemejeriet i Taulov som et muligt resultat af hærværk. 

Det var en utilgivelig sammenblanding af salpetersyre og nyresyre, der klokken 03.55 natten til den 17. december i fjor satte alarmen i gang på mejeriet, og udslippet af dampene fra den hal, hvor rengøringsmidlerne opbevares i store tanke, fik myndighederne til midlertidigt at lukke motorvejen forbi mejeriet.

Utilgivelig blanding

Ingen kom til skade ved udslippet.
 - Der skete det uheld, som, vi mente, ikke kunne ske, siger produktionschef Dan Kolding til Ritzau.

- For at afdække alle mulige varianter af forklaringer, herunder om der er foretaget en bevidst handling, som kan forklare udslippet, har vi bedt politiet hjælpe yderligere, siger produktionschef Dan Kolding