Badmintonstævne sætter rekord

Med 850 badmintonspillere bliver der i år sat deltagerrekord, når DGI holder Landsbadmintonstævne i Fredericia.

850 børn og unge og 142 ledere fra hele landet deltager i stævnet, som afholdes de sidste tre dage af efterårsferien.
 
- Det særlige i Fredericia er, at spillerne godt nok kommer for at spille kampe og få point, men det sociale er også i højsædet, siger Bent Mortensen, der er stævneleder og næstformand i DGI badminton.

I Landsbadmintonstævnet deltager også udenlandske klubber.
I år kommer der 172 spillere og ledere fra Tjekkiet, Belgien, Litauen, Tyskland, Polen og Skotland.