Beboerhus skal skabe glæde

Lørdag kunne beboerne i Korskærparken i Fredericia endelig byde velkommen til kvarterets nyrenoverede beboerhus. Huset skal løfte området ud af den ghetto-skygge, der i flere år har hvilet over Korskærparken.

Det nye beboerhus skal sammen med en planlagt renovering af lejlighederne skubbe til en positiv udvikling og være med til at løfte området ud af den ghetto-skygge, der i flere år har hvilet over Korskærparken.

I efteråret 2011 var der adskillige ildspåsættelser i Korskærparken. Der blev brændt bænke af brændt af, men det gik også ud over adskillige knallerter - og der var bandelignende optøjer med køller. På et tidspunkt blev to campingvogne ødelagt og unge mennesker smed sten ind gennem den bagerste dør i en bybus, der holdt ved stoppestedet i Korskærparken.

Ny borgmester

Men efter at der for et års tid siden blev opsat videoovervågning i en del af Korskærparken, er den utryghed som mange beboere følte forsvundet.

Korskærparken er fortsat på den officielle ghettoliste, der udarbejdes af Ministeriet for by, bolig og landdistrikter.

Tre kriterier afgør om et område betegnes som en ghetto eller ej: andelen af beboere af anden etnisk oprindelse end dansk, personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet og andelen af personer, der er dømt for kriminalitet.

Det var Fredericias nye borgmester Kenny Bruun Olsen (V), der indviede Korskærparkens nyrenoverede beboerhus.