TV der bevæger dig

Børn bliver venner med demente

Fredericia vil uddanne alle børnehavebørn til at blive venner med demente.

Mikkel Riedel-Ærbo og Olivia Schmidt-Hansen bliver uddannet som demensvenner. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

- Der er noget, der er gået i stykker oppe i hjernen.

Det er en typisk bemærkning fra et børnehavebarn i Fredericia, når man snakker om demens med dem. De bliver uddannet til demensvenner, som besøger ældre mennesker, som bor på Fredericias plejecentre.

Foreløbig er seks børnehavebørn i gang på fire centre i byen. Målet er, at alle plejecentre skal have demensvenner, altså børn fra byens børnehaver, som kommer forbi.

En gang hver anden uge besøger de plejecentrene, laver gymnastik med beboerne der og spiser sammen med dem bagefter. Det giver gode stunder, smil og en god snak. Og næste gang kan snakken begynde forfra.

Det er fordi, der er noget, der er gået i stykker oppe i hjernen.