Børn, I skal bevæge jer noget mere

I dag begynder en kampagne, der skal få børn til at bevæge sig mere.

Baggrunden for kampagnen er, at en tredjedel af børn har en dårlig motorik.

Dermed falder de efsempelvis lettere og risikerer i værste fald ulykker, som kan undgås, hvis deres motorik bliver bedre. Og det gør den bl.a. ved, at børnene bevæger sig mere.

Derfor holder alle børneinstitutionerne i bl.a. Fredericia bevægelsesuge i denne uge - og til dét formål har de fået nyt legetøj.

Det er ringe, der er lavet af skum, så de er lette at svinge med.

Børnene blev i dag udfordret til både at have en ring på hovedet OG samtidigt at balancere.