TV der bevæger dig

Brutale røvere binder personalet i Telia-butik

Fire mænd slap væk med ure og telefoner i rygsække og papkasser, da de begik røveri mod butik i Fredericia.

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

Foto: DanmarkC TV

1 af 10

Opdatering: Omkring klokken 21.00 kunne vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi fortælle, at de har forladt Danmarksgade. Han fortæller ydermere, at der er kommet flere henvendelser fra borgere om sagen, som politiet nu undersøger. Der er dog endnu ikke sket anholdelse i sagen. 

To ansatte i en Telia-butik i Fredericia fik fredag eftermiddag en særdeles ubehagelig oplevelse, da fire mænd trængte ind i forretningen.

- Mændene beordrer de ansatte ned at ligge, hvorefter de binder dem, fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt til Ritzau.

Mens de ansatte lå bundet på gulvet, tog røverne ure og telefoner og stak af med udbyttet i rygsække og papkasser.

Det lykkedes de ansatte at slippe fri og ringe til alarmcentralen, efter at røverne var løbet fra stedet. De slog alarm klokken 17.28.

Vagtchef Lars Grønlund fortæller til TV SYD, at de har afspærret Danmarksgade for at finde spor efter gerningsmændene.

De ansatte var uskadte, men rystede efter røveriet. De har ikke kunnet give et signalement af de fire mænd ud over, at de var af fremmed herkomst, skriver Ritzau.