Campister vilde med singlecamping

For syvende år i træk bliver der i disse dage afholdt singlecamping på Trelde Næs ved Fredericia.

Peter Zacho fra Aalborg har taget sin søn, Morten, med til singlecamping på Trelde Næs. Og han er ikke den eneste, der bruger ferien med andre singler. I alt er der tilmeldt 47 singler, der næsten alle har medbragt børn. Og for Peter Zacho er det netop for sit barns skyld, at han er afsted.

- Jeg er her for at min dreng og mig kan få noget socialt. Jeg tænkte, at det her lige må være sagen. Så har han nogle at lege og snakke med. Og jeg har nogen og sidde og hygge sig med.

Det er første gang Peter Zacho prøver campinglivet sammen med andre singler. Og allerede efter et par dage er han godt tilfreds. Også selvom han ikke har fundet kærligheden.

- Min primære årsag for at være her, er ikke for at score. Det er for at slappe af. Det er lidt nemmere at komme i kontakt med folk. Hvis der nu havde været et ægtepar ved siden af, så havde de sikkert nogle planer sammen. Det har man ikke her, der gør vi tingene sammen.

Se hvordan det går Peter og de andre singler i TV SYD klokken 19.30