Certifikat fejret med en skål - i vand

Forsyningsselskabet Tre-For fik i dag et certifikat på, at de er gode til at levere rent vand. Det blev naturligvis fejret med en skål - i vand.

Selskabet har fået et eftertragtet ISA 22000-diplom. Tre-For leverer vand til 46.000 forbrugere i Kolding, Fredericia, Vejle og Middelfart.

Vandet ikke blevet bedre

En de laf vandet kommer fra Kongsted Vandværk, hvor markeringen af det nye certifikat blev fejret.

- Det er ikke fordi, at vandet er blevet bedre af, at vi har fået et certifikat, siger vandforsyningschef Lars Skjerning, Tre-For. Vi har fået styr på vores processer, og driver det efter nogle nøje planlagte retningslinjer.

*Tryghed for bryggeri

Tre-For undersøger vandet fire gange dagligt. Det er vigtigt i en tid, hvor der næsten dagligt rapporteres om forurening af drikkevand.

Og en af de store forbrugere, Carlsberg, er glade for den tryghed, som certifikatet giver. For at lave én liter øl, skal der bruges 2,7 liter vand.

For et bryggeri der bruger 1,5 mio. kubikmeter vand om året, ville forurenet vand stoppe øl-brygningen.

- Der var en vandskandale i København sidste weekend, siger Anita Grotkær, kvalitetssikringschef, Carlsberg, Fredericia. Hvis det havde været her i Fredericia, så havde vi været nødt til at ligge stille med vores produktion.

- Selvfølgelig kan der altid ske en menneskelig fejl et eller andet sted. Men vi har så også nogle procedurer for, hvordan vi får rette op på det, hvordan vi får informeret vores borgere. Hvis vi skulle komme ud i sådan en situation, siger Lars Skerning.