Dårlige erfaringer fra Kolding afskrækker ikke i Fredericia

I Kolding har kommunen flere gange har oplevet, at private udbydere af hjemmehjælp er gået konkurs. Det afskrækker ikke i Fredericia.

Fredericia Kommune har for første gang haft hjemmehjælpen i udbud. Vinderen blev Svane Service, som vil levere praktisk hjælp og pleje til en gennemsnitspris på 382 kroner i timen.

Det giver en besparelse for kommunen på ca. to millioner kroner næste år.

Udbuddet er gennemført, selvom nabokommunen Kolding har haft uheldige erfaringer med konkurser blandt private leverandører.

I Fredericia tror de ansvarlige, at de har taget højde for risikoen for lukning og konkurser ved at stille krav om økonomisk og finansiel robusthed.

Henning Due Lorentzen, der er formand for Social- og omsorgsudvalget i Fredericia Kommune og socialdemokrat, begrunder det her (1m 35 sek.):