Fredericia bryggeri udvider for 100 mio.

Carlsberg forventer øget grænsehandel som følge af nye afgifter, og investerer 100 mio. kr. i bryggeriet i Fredericia.

Forbrugere i Danmark elsker øl og sodavand i dåser. Og når nye afgifter indføres, forventer Carlsberg, at grænsehandelen øges.

Derfor investerer Carlsberg 100 mio. kroner på en tredje dåsekolonne på bryggeriet i Fredericia.
Det betyder, at Carlsberg kan producere 400 mio. dåser med øl og sodavand om året.