Fredericia får Danmarks første gasstation

Fredercia bliver den første by i Danmark, der får gasdrevne bybusser.

Fredericia får gasdrevne bybusser - og en tankstation, hvor bybusser og alle andre kan tanke gas.

Den bliver døgnåben, og kan benyttes af alle - ikke kun af de gasdrevne bybusser, som byen får.

- Med de nye busser reducerer vi CO2-udledningen i Fredericia by svarende til 25 procent pr. bus. Vi har derfor naturligvis også en klar ambition om at få alle kommunens busser og lastbiler konverteret til gas og på den måde sikre et grønnere miljø for Fredericias borgere. Vi sætter allerede nu gang i etableringen af tankanlægget, så vi er helt køreklar, når vi når sommer, siger John Bader, formand for Miljøudvalget i Fredericia Kommune.