Fredericia præsenterer sin femte kommunaldirektør på ni år

Foto: Varde Kommune
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fredericia Kommune har fundet sin nye kommunaldirektør i Varde Kommune, hvor Thomas Jaap kommer fra en stilling som direktør for Plan, Kultur og Teknik.

Thomas Jaap er navnet på den nye kommunaldirektør i Fredericia Kommune.

Han bliver dermed den femte af slagsen på ni år til sætte sig i det, der har udviklet sig til at være den varme stol i kommunen.

Men kommunens smid-væk-kultur er ikke noget, der bekymrer ham.

- Det er klart, at man kan gøre sig nogle overvejelser, når man ser på historikken, men jeg har en god fornemmelse, efter jeg har talt med ansættelsesudvalget. Det er tydeligt for mig, at man er klar til at se fremad og ikke dvæle ved fortiden. Jeg har en klar fornemmelse af, at vi rykker sammen i bussen, og det gjorde jeg også klart for dem (til ansættelsessamtalerne, red.), at det er vigtigt for mig, så vi kan få et godt samarbejde, siger Thomas Jaap.

Men du er ikke det mindste nervøs, når du ser på historikken over kommunaldirektører i Fredericia Kommune?

- Nej, jeg er ikke nervøs. Jeg vil hellere sige, at jeg er ydmyg over for opgaven. Jeg synes, at jeg havde en rigtig god ansættelsesproces og gode samtaler, hvor jeg fik fornemmelse af, at det er samarbejdet, man vil hele vejen rundt, og det gør mig tryg i opgaven, siger Thomas Jaap, der har første arbejdsdag til august.

Den seneste kommunaldirektør var Camilla Nowak Kirkedal, der blev fyret i marts under en hjemsendelse.

Stabilitet er vejen frem

Den kommende kommunaldirektør ønsker ikke at negligere Fredericia Kommunes historik med kommunaldirektører. Og derfor er opgaven soleklar: At skabe stabilitet.

- Det har været en turbulent periode, som man har været igennem. Men jeg mærker en villighed i byrådet til at komme videre, og man har en fælles målsætning og retning med kommunens Vision 2033, og det er vigtigt for at kunne komme videre, siger Thomas Jaap.

Visionen står på tre ben og handler om, at Fredericia Kommune skal være "grøn i verdensklasse, give unikke oplevelser hver dag og være børnefamiliernes førstevalg."

Og visionen er én af hovedårsagerne til, at den nuværende direktør i Varde Kommune rykker arbejdsteltpælene østpå. Han kommer nemlig fra en stilling som direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune. En stilling som han har bestridt siden 2016.

- Jeg kan virkelig se mig selv i den vision, som man har skabt. Jeg synes, at den er visionær, spændende og viser en retning. Når det er sagt, så er det også vigtigt for mig, at vi har en god og stabil økonomi, der sikrer en stabil drift. Det er grundforudsætningen for, at man overhovedet kan tænke videre, så det bliver også et af mine nøglefokuser.

Lokale ildsjæle mener at have knækket koden til at tjene penge på papiraviser

Udgivet

For godt et år siden startede journalist Jim Hoff og salgskonsulent Søren Grundet mod alle odds deres helt egen lokalavis. Planen var to årlige avisudgivelser og resten online. Nu udkommer deres avis hver uge.

Siden den 15. marts i år er Vores LokalAvis i Give udkommet på papir én gang om ugen.

Det er langt hyppigere, end de to stiftere af avisen havde drømt om, da de lancerede lokalavisen den 30. maj sidste år.

- Vi er nærmest blæst bag over af den store opbakning, der er til avisen fra både læserne, men også de lokale annoncører. Så det er gået så godt, at vi allerede i marts i år turde satse på at få en ugentlig avis på gaden også, fortæller Jim Hoff, der er avisens eneste journalist.

Ugeavisen udkommer i 5.000 eksemplarer, som fordeles hver mandag over middag til 19 forskellige pick-up steder i den gamle Give Kommune, hvor folk så kan hente den.

Vores Lokalavis i Give udkommer som papiravis en gang om ugen. Fotoarkiv.

Annoncører fordoblede annoncering

- Vi har en gruppe læsere, som meget gerne vil have nyhederne i en papiravis, selvom mange af dem også kan læses online. Og da vi spurgte vores annoncører, om det var noget, de kunne støtte, sagde de alle ja, og flere af dem har endda fordoblet deres annoncering, fortæller Jim Hoff.

Papiravisen udkommer også som E-avis, og ligger online og kan tilgås på Vores Lokalavis online side.

Desuden udkommer, der som planlagt fra begyndelsen, årligt to 'store' temaaviser, som husstandsomdeles i 21.000 eksemplarer.

Seneste udgave var på 80 sider med 103 annoncer. Ugeavisen har ifølge Jim Hoff gennemsnitligt mellem 50 og 60 annoncører.

De mener selv, at deres lokalkendskab og redaktionelle frihed kan mærkes af læserne, som kvitterer med gode læsertal. Oveni det har de lokale annoncører, der tror på de to iværksættere. Det er dét, der er deres opskrift.

Søren Grundet (tv) står for annoncesalg og Jim Hoff (tv) står for journalistikken i Vores LokalAvis. Fotoarkiv.

Alle aviser er gratis - det samme er online-avisen.

- Det har fra starten været vigtigt for os, at det skulle være gratis for folk at tilgå nyhederne i Vores LokalAvis, og det kan vi, fordi vi bakkes op af hele lokalsamfundet og de handlende, som støtter med annoncekroner.

Da Lokalavisen gik i luften for godt et år siden, var det med med planer om to årlige avisudgivelser og ellers daglige nyheder på avisens onlineplatform.

Og annoncørerne lovede, at de som minimum ville støtte avisen i to år, så der var tid til at få den løbet i gang.

Online nyheder holder ikke ferie

Ifølge Jim Hoff udkommer der mellem to og fire nyheder dagligt på Vores LokalAvis. Lidt mindre i weekenden og i ferier.

- Vi har meddelt, at vi holder fire ugers ferie, så ugeavisen udkommer først igen den 29. juli. Men selvom jeg sidder i min bil på vej på ferie, så skriver jeg stadig lidt til online-avisen, hvis der tikker nyheder ind, fortæller Jim Hoff.

Det betyder meget arbejde for den tidligere journalist ved Jydske Vestkysten og Give Ugeavis, men han vil ikke bytte for noget.

- Det giver mig så meget energi at have redaktionel frihed til at skrive om, hvad der sker i lokalsamfundet, og at folk har lyst til at læse det. Så det betyder ikke så meget, at det er skæve arbejdstider og en arbejdsuge på mere end 37 timer, siger Jim Hoff.

Tyve holder i stigende grad nallerne fra lastbilers presenninger

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg og Rigspolitiet har i nogle år samarbejdet med en række europæiske lande og myndigheder om at få stoppet 'kighulstyverier fra lastbiler.

I 2023 blev der begået 10 såkaldte kighulstyverier fra lastbiler i Danmark.

Det er det laveste i mange år.

Tilbage i 2017 skete det 234 gange, at kriminelle skar huller i presenninger på lastbiler for at stjæle værdifuldt gods, når lastbilerne holdt på rastepladser for natten.

I 2018 indgik Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg og Rigspolitiet et samarbejde med en række europæiske lande og myndigheder om at få stoppet den form for kriminalitet.

Og det ser ud til, at indsatsen med at bremse den form for tyveri fra lastbiler fortsat holder ved.

I 2018 var antallet af kighulstyveriet faldet til under det halve med 105 sager. I 2022 blev der anmeldt 20 sager, og 10 sager i 2023.

Det viser tal, som TV SYD har fået fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Vi har ikke en forklaring på den markante nedgang, som vi selvfølgelig har noteret os, og vi moniterer fortsat på udviklingen fremadrettet, siger vicepolitiinspektør Jan Rasmussen, UKA Vest, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Antal anmeldelser af kighulstyverier i Danmark

2017: 234 sager

2018: 105 sager

2019: 44 sager

2020: 86 sager

2021: 84 sager

2022: 30 sager

2023: 10 sager

2024: 6 sager (til og med 31.03.2024)

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (Polsas)

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com