Frygt for gas-eksplosion i Fredericia

Medarbejderne på to virksomheder i Fredericia er i øjeblikket evakueret efter efter en brand, hvor der kan være frygt for en eksplosion.

I dag ca. kl. 8.45 modtog Sydøstjyllands Politi besked om, at der på virksomheden Yara, Røde Banke i Erritsø ved Fredericia, var sket et uheld.

Der var efter det oplyste tale om en mindre brand, der nu er slukket, men der kan forsat være fare for en eksplosion.

Uheldet skulle være et gasudslip, der skete i forbindelse med påfyldning af nogle gasflasker.

Virksomheden og nabovirksomheden er evakueret.

Der er efter det oplyste én lettere tilskadekommen medarbejder.
Politiet og redningsberedskabet er på uheldsstedet.