Grov 'spøg' fører til fængelsstraf

Fem unge mænd blev ved retten i Kolding i dag torsdag dømt for at have frihedsberøvet og udsat en ung mand på 16 år for ulovlig tvang, vold og trusler.

Fem unge mænd er kendt skyldige i at have bortført og udsat en 16-årig mand for vold og trusler den 21. oktober sidste år.

De unge mænd på 16 år, 18 år, 18 år, 23 år og 25 år mente dog, det var en spøg, de lavede med en 16-årige, som de kendte i forvejen.

Retten dømte fire af de unge fem måneders betinget fængsel, mens den femte fik seks måneders betinget fængsel.

Tvunget ned i bagagerum

De unge mænd tvang den 16-årige ned i bagagerummet i en bil af to maskerede mænd i Fredericia, da han var på vej til træning, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Herefter blev han kørt væk og senere taget ud af bilen og ført ind i et skovområde af de maskerede mænd, mens de talte gebrokkent engelsk til ham. De afslørede herefter, hvem de var, og at det var en spøg.

De fem mænd har efterfølgende forklaret, at de gjorde det som en spøg. Alle involverede er fra Fredericia-området.

Én af de unge modtog sin dom og de andre fire bad om betænkningstid.