Hannerup Kirkes sognegård mistede påskepynten

Påske-pynten gik tidligt Skærtorsdag morgen af sognegården ved Hannerup Kirke på Prangervej i Fredericia. Omkring klokken 04,30 kørte en varebil nemlig ind i sognegårdens nye indgangsparti, som for få dage siden var taget i brug.

Sådan så indgangspartiet til sognegården ud lige efter ulykken. Foto: Emil Andersen.
Sådan så indgangspartiet til sognegården ud lige efter ulykken. Foto: Emil Andersen.

Varebilens fører var en 26-årig rumænsk mand, der slap fra ulykken uden skader - men han blev på på sygehuset til kontrol, da politiet antager, at ulykken kan skyldes et ildebefindende, hvis chaufføren ikke slet og ret er faldet i søvn under kørslen.

Ingen gudstjenester eller andre arrangementer i Hannerup Kirke og sognegården bliver berørt af ulykken - dog skal gæster til sognegården bruge en alternativ indgang.