Oversigt

Her er Jadas afløser til Rock Under Broen

Lørdag skulle Jada have været på scenen ved festivalen Rock Under Broen i Middelfart. Det bliver dog ikke til noget, for Jada har meldt afbud til samtlige sommerkoncerter på grund af komplikationer med sin graviditet.

Flere festivaler har derfor i sidste øjeblik ledt efter en anden til at indtage scenen, og nu har Rock Under Broen, som finder sted lørdag, fundet en afløser.

Det bliver rapperen Tessa, som nok er bedst kendt for sange som "Ben" eller "Sjakalina". Rapperen med ben i næsen synger godt nok ikke pop-ballader, men alligevel er Rock Under Broen stærkt tilfredse med at have fundet en stærk kvindelig artist med så kort varsel.