Horsens vandt i lokalt topbrag

AC Horsens vandt sikkert 4-1 i søndagens lokal- og topbrag mod FC Fredericia.

Det var nummer et og to i 1. division der mødtes i Fredericia i dag, og netop FC Fredericia havde muligheden for at sætte sig på første pladsen og dermed komme nærmere den superliga, klubben drømmer om.

Sådan gik det dog ikke. FC Fredericia måtte derimod indkassere et klart 1-4 nederlag og samtidig se både FC Vestsjælland og AB rykkere nærmere andenpladsen.

På førstepladsen sidder AC Horsens nu sikkert seks point foran FC Fredericia.