Oversigt

Hvorfor har tre enorme siloer ved Lillebæltsbroen været til salg i otte år?

Tre kæmpesiloer i Snoghøj venter stadig på den helt rigtige køber. Det har de gjort i otte år. Sælgerne er DLG og gødningsproducenten Yara.

- Der har været flere interesserede, og det er alt lige fra kunst, fiskeopdræt, biogas og alt muligt, fortæller Thor Heltborg, der er direktør hos EDC Erhverv, og som har siloerne til salg.

Men endnu er der ikke nogen, der har slået endeligt til. Nogle har ikke kunnet finde finansiering, andre har ikke kunnet få de nødvendige tilladelser. Så de tre siloer er stadig til salg. Siloerne blev bygget i 1964, altså seks år før den nye bro blev taget i brug. De blev bygget til at rumme flydende ammoniak, der dengang blev brugt som gødning.