Johnny & Bente 4-1-69 - kender du dem?

Politiet efterlyser ejerne til smykker og sølvtøj fundet under ransagning i Fredericia.

To ringe fundet under ransagning i Fredericia bærer indgraveringerne ”Johnny 4-1-69” og ”Bente 4-1-69”. Noget tyder på, at Johnny og Bente blev gift den 4. januar 1969 og nu har fået stjålet vielsesringene. Om antagelsen er korrekt, kan politiet kun finde ud af, hvis ringene retmæssige ejere. 

Sydøstjyllands Politi har i forbindelse med ransagninger på to adresser i Fredericia den 17. november fundet halskæder, ringe, armbånd og øreringe, samt forskelligt sølvtøj, som de mistænker stammer fra indbrud eller tyveri.

- Selvom smykkerne er fundet i Fredericia-området, er det dog ikke sikkert, at smykkerne og sølvtøjet stammer herfra. Vi vil gerne i kontakt med personer, der savner smykkerne, eller på anden måde ved noget om dem, så ejerne kan få dem igen og vi forhåbentligt kan opklare sagen, siger Brian Skovrup Christensen, der er fungerende politikommissær ved Efterforskningscenter Syd i Sydøstjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

Kender du nogle af smykkerne eller sølvtøjet, eller har du oplysninger, som kan hjælpe politiet med at opklare sagen, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på tlf. 114. 

I nogle af smykkerne findes disse indgraveringer: