Kæmpe-øvelse forsinket - lange bilkøer

Ved 22-tiden onsdag aften skulle den store beredskabsøvelse, som foregår på den nye Lillebæltsbro, være gået igang. Men den er forsinket. De forventede bil-køer er dog på plads.

Der skal lægges køreplader mellem de to vejbaner, og det har ikke helt flasket sig. Øvelsen var sat til at skulle begynde kl. 21.45, men er udsat. 

Øvelsen er lavet efter et større uheld for snart fire år siden, hvor en lastbil brændte på broen. Uheldet viste, at der var problemer med beredskabet. Derfor skal øvelsen i nat træne samarbejdet mellem politi og redningsvæsen. 

I forbindelse med øvelsen er en del af broen afspærret. Spærringen omfatter alle tre spor mod Fyn. Og på den anden side to spor mod Jylland og et mod Fyn. 

Ved 22-tiden havde det allerede givet lange køer på motorvejen. På Jyllandssiden strakte køen sig fra broen til Fredericia V.

Til øvelsen bruges en udrangeret bybus og flere biler, som skal være stødt sammen på broen. 

En udrangeret bybus skal bruges til øvelsen.
En udrangeret bybus skal bruges til øvelsen.
Foto: Jacob Schjødt-Pedersen´, TV SYD