TV der bevæger dig

Karina blev årets tjener i 2. forsøg

Karina Grand Kannegaard fra Restaurant Ti Trin Ned hentede DM-titlen til Fredericia.

Med sejren følger der en check på 40.000 kroner. Foto: Claes Bech-Poulsen

Lørdag var der gang i gryderne og serveringsbakkerne, da landets dygtigste kokke og tjenere dystede om titlerne som årets bedste i deres fag i Messecenter Herning.

Her lykkedes det for Karina Grand Kannegaard fra Restaurant Ti Trin Ned at hente guldet hjem til Fredericia, da hun vandt titlen og æren som årets tjener 2019.

Det var andet år i træk, at den 30-årige tjener og restaurantchef var i finalen. Sidste år tog hun hjem med en sølvmedalje.

Med sejren følger der en check på 40.000 kroner.

Det var 28. gang, at Årets Kok blev afviklet, og 14. gang at Danmarks bedste tjener blev kåret.

Det er HORESTA og 3F, der står bag de to konkurrencer.

Årets tjener og kok

 

Årets Tjener 2019:

1. Karina Grand Kannegaard fra Restaurant Ti Trin Ned, Fredericia

2. Kristine Slott Olsen, Restaurant Formel B, København

3. Nicolai Martens fra Restaurant Kong Hans Kælder, København

 

Årets Kok 2019:

1. Kristoffer Ringsing, Restaurant B-spis, Næstved

2. Marc Foged Stockmarr, God Smag, Hellerup

3. Michael Tønner Stokholm, Nordisk Spisehus, Aarhus

 

Mest sete på tvsyd.dk