Knuste rude og stjal cykler

Tre mænd knuste en butiksrude til cykelforretningen på Kaltoftevej i Fredericia kl. 22.46 onsdag aften - og de stak af med mindst to nye cykler. Politiet har ikke fået opgivet værdien af cyklerne.

Politiet har kun et sparsomt signalement af de tre mænd. De beskrives som kraftige og med kort tykt hår. Den ene af de tre cykeltyve have en orange trøje på.