Koncert endte med kæbebrud for gravid kvinde

En 25-årig gravid kvinde røg på sygehuset med kæbebrud, da hun efter Rock under broen ved Lillebælt blev ramt af en vandscooter.

Hun befandt sig i en speedbåd sammen med syv andre.

Føreren af speedbåden bremsede pludseligt hårdt op nær lystbådehavnen i Strib, skriver Fyens.dk.

- En vandscooteren lige bagved kunne simpelthen ikke nå at bremse op, så den fløj hen over speedbåden og ramte den gravide kvinde, siger politiets vagtchef Lars Thede til Fyens.dk.

- Et kæbebrud er slemt nok, men der er heldigvis ikke sket noget med hendes graviditet, siger han.

Både den 27-årig speedbådfører og den 27-årige vandscooterfører er blevet afhørt. Det er endnu uvist, om de bliver sigtet.