TV der bevæger dig

Kraftigt blæsevejr skaber problemer i trafikken

Kraftig vind påvirker kørslen med vindfølsomme køretøjer på den Nye Lillebæltsbro.

Regn og kraftig vind skaber problemer for trafikken på den Ny Lillebæltsbro. Foto: TV SYD

Opdatering: Politiet oplyser, at den væltede campingvogn er fjernet, så der igen er tre spor til trafikanterne på Ny Lillebæltsbro.

Søndagens voldsomme blæsevejr har allerede sat sine spor på trafikken. 

Til formiddag er en campingvogn væltet på E20 på den Ny Lillebæltsbro i retning fra Middelfart mod Odense.  

Ingen kom til skade, men det betød, at kun ét spor var farbart.

Vejdirektoratet opfordrer til at køre forsigtigt, og vindfølsomme køretøjer frarådes at benytte Ny Lillebæltsbro. 

Læs også Her rammer stormen i dag

Pas på over Alssundbroen

Vinden har også skabt problemer på Skødebjergvej fra Vamdrup mod Grindsted ved frakørsel mod Fitting. Her oplyser Vejdirektoratet, at der er væltede træer, og at vejhjælp er på vej.

Også på rute 8 over Alssundbroen skal bilister være opmærksomme på, at kraftig vind påvirker kørslen med vindfølsomme køretøjer. Derfor fraråder Vejdirektoratet at passere Alssundbroen med vindfølsomme køretøjer.

Fanøfærgen sejler ikke indtil klokken 17:50. Det skriver Fanø Posten på Facebook.

Vinden forventes at aftage i løbet af aftenen.

Du kan holde dig opdateret på trafikken på Vejdirektoratets Trafikkort. 

Mest sete på tvsyd.dk