Krisemøde i Fredericia

Krisemøde i håndboldklubben Fredericia HK. 60 virksomheder deltog i mødet, der var et forsøg på at redde klubben.

Klubben har været i krise, siden det stod klart, at holdet rykker ned og efter sommerferien skal spille i 1. division.

klubben præsenterede sin plan for sæsonen 2011/12 i 1. division.

- I FHK Elite er vi glade for den klare tilkendegivelse fra de fremmødte sponsorer, men udfordringerne for FHK Elite er dog endnu ikke overstået. Vi mangler stadig opbakning fra en række sponsorer, før budgettet for den kommende sæson er bæredygtigt, siger klubbens forretningsfører, Andreas Dyhrberg.

FHK Elite arbejder på at vende tilbage til den bedste række allerede om et år.