Løndumpning hos Dong

Fagforening er skuffet over Dong, efter at bygningsarbejdere har været udsat for løndumpning.

Ifølge Metal Lillebælt har svejsere og bygningsarbejdere været udsat for løndumpning i forbindelse med udvidelsen af raffinaderiet i Fredericia.

Fagforeningen vil nu have Dongs ledelse stillet til ansvar for løndumpningen, skriver Fredericia Dagblad.

- Vi har et statsligt aktieselskab, som tilsyneladende er fuldstændig ligeglad med, om deres entreprenører på det store byggeprojekt lever op til de danske løn- og arbejdsforhold, siger Martin Sørensen, formand for Metal Lillebælt.