I forvejen har borgere i Fredericia protesteret mod byggeriet, fordi det kommer til at ligge inden for en sikkerhedszone på 500 meter fra Shell-terminalen.
Både Danmarks Naturfredningsforening og Kulturarvsstyrelsen mener, at byggeriet bliver for højt.
Tæt på volden
Bygningernes højde på 5,5 etage er ifølge Kulturarvsstyrelsen uforenelig med nærheden til volden og Kastellet.
- Det foreslåede byggeri vil med sin store højde og de takkede tage i to forskellige retninger være ødelæggende for billedet af byen inden for fæstningen, hedder der i et høringssvar til Fredericia Kommune.
Direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen, siger, at byggeriet ikke må opføres på grundlag af de nuværende tegninger.
- Vi bliver nødt til at have en dialog om udformningen af byggeriet, siger han.