Mand død efter arbejdsulykke

Den 44-årige mand, som i sidste uge, fik alvorlige kvæstelser efter en arbejdsulykke er nu afgået ved døden.

Det er nu kommet frem, at den 44-årige mand, som var involveret i en voldsom arbejdsulykke i Fredericia i sidste uge, er død.

Han mistede livet på grund af de svære kvæstelser, han pådrog sig under ulykken.

Arbejdsulykken fandt sted torsdag den 9. september hos firmaet Dansk Lift Aps i Fredericia og forløb i følge politiet således:

- Manden stod op i kurven på en mini-liftvogn. Han begyndte at bakke den ned af en rampe, hvor det ene hjul pludselig rammer ud over rampen. Derefter blev han slynget voldsomt ned på jorden, fortæller vicepolitikommisær Mogens Damgaard fra Fredericia Lokalpoliti.

Den 44-årige mand sov ind på Odense Universitetshospital fredag formiddag - dagen efter ulykken.