Massage i arbejdstiden et hit

Ansatte på Centralrenseanlægget i Fredericia bliver tilbudt massage.  

Massage i arbejdstiden er blevet et hit i Fredericia.

På byens Centralrenseanlæg kan medarbejderne hver dag få en omgang massage eller afspænding.

Målet er at nedbringe sygefraværet og samtidig få mere tilfredse medarbejdere.

Næsten alle benytter sig af det nye tilbud om en tur på briksen for at pleje den ømme ryg, så massør Bo Ahle er en populær mand.