Fyringen af Annemarie Zacho-Broe som regionsdirektør i Region Sjælland er ikke sket på baggrund af strafbare forhold.
Det siger næstformand i regionsrådet, Anne Møller Ronex (R), til TV2 ØST.
- Det kan jeg afvise. Der er ikke tale om, at der er begået noget ulovligt, siger hun.
Anne Møller Ronex kalder det en "ærgerlig beslutning, men også en nødvendig beslutning".
- Vi er en organisation med 19.000 ansatte. Der er mange led og interessenter, og vi har ikke brug for et ledelsesskift, men det har været nødvendigt i det her tilfælde, siger Anne Møller Ronex.