Naturen trænger sig på i villahaver

Det er en plage for villaejere, at tamme dådyr bliver sluppet ud i naturen. Det har villaejere i Smidstrup mellem Vejle og Fredericia oplevet.

13 tamme dådyrhjote blev i det tidlige forår sluppet fri af Trekantområdets Hjortelaug i samarbejde med Naturstyrelsen for at skabe en mere mangfoldig natur.

Rent biologisk har det været en kæmpe succes. Hjortene har formeret sig lystigt, og flokken er nu kommet op på 20 dyr.

Flere dyr på vej

Smidstrup Jagtforeningen har planer om at udsætte yderligere 20 dyr for at undgå indavl i flokken.

Det har kun haft en enkelt bivirkning, at dådyrene blev sluppet fri.

Haveejerne i Smidstrup er stærkt plaget af, at dådyrene rydder deres haver for planter.

Trekantområdets Hjortelaug anbefaler, at villaejerne forsøger at stresse dyrene væk. Lauget har også indkøbt seks spraydåser med hjortetaksolie, som villaejerne kan låne. Lugten er så hæslig, at dyrene forsvinder.