Ny energi på erhvervsskole

Erhvervsuddannelsescenter Lillebælt i Fredericia vil være grøn.

Skolen har netop fået monteret 180 kvadratmeter solceller på taget.

Skolen vil spare på energien, have en grøn profil- og endelig skal anlægget bruges i undervisningen.

Solpanelerne har kostet en lille halv million kroner og selv om de første dage har budt på regn og skyer, så er der store forventninger til anlægget.