Ny ungdomsklub får hjem i fredet palæ
Lysekrone og vægmalerier rimer normalt ikke på ungdomsklub, men det gør det i Fredericia Kommune.
Her har man besluttet, at det historiske palæ Kraches Gård både skal huse aktivitetstilbud til unge samt en midtbyklub til børn mellem ti og 14 år.
- Vi har lavet en del nye tilbud til unge både dem på uddannelseshjælp men også nye tilbud i Ungdomsskolen, og derfor har vi brug for at samle det hele et sted. Der er her tale om aktiviteter, som foregår i dagstimerne. Kraches Gaard ligger i midtbyen tæt på andre tilbud til den unge målgruppe, fortæller Pernelle Jensen (V), der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget i Fredericia Kommune.
Hvordan huset skal ende med at se ud, vides ikke endnu, men du kan få et smugkig indenfor på palæet i artiklen.