Opfinder bag bølgeprojekt giver sig selv en deadline

Tommy Larsen sad en november aften for 16 år siden i sin båd og manglede strøm. Pludselig slog det ham, at strømmen var lige udenfor i bølgerne, der klukkede mod bådens skrog. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD
M
Udgivet

Weptos har i 17 år arbejdet på et bølgeanlæg, der kan producere billige og store mængder strøm. Projektet er tæt på mål, men stifteren risikerer at måtte give op.

Tommy Larsen, stifter og ejer af Weptos A/S, har brugt 17 år på at udtænke og skabe et bølgebryderanlæg, der ved hjælp af bølgernes kraft skaber strøm.

Omkring 75 millioner kroner er kastet i projektet, der ifølge stifteren er tæt på være færdigt.

Der mangler dog 100 millioner kroner til de sidste beregninger og få produceret de sidste elementer, men de er svære at skaffe.

Tommy Larsen står med en model af rotoren, som skal udvikles til at blive fire meter høj. Foto: Charlotte Sølvsten, TV SYD

Så svære at den ellers stålsatte stifter sætter en deadline for, hvornår hjertebarnet må skrinlægges, hvis ikke investorer træder til.

- Hvis ikke vi får flere fondsmidler før medio 2026, så må vi dreje nøglen om. Det er en umulig tanke for mig, men sådan er det, siger Tommy Larsen.

Umulig fordi at Weptos har beregninger og dokumentation, som beviser, at projektet er gangbart og producerer billigere strøm end vindenergi.

I september ventes produktionen af to rotorer at blive sat i værk. Det er de gule dele, som absorberer energien fra bølgerne.

Foto: Weptos A/S

Et fuldt anlæg rummer 24 rotorer. De første to, som ventes færdige ved årsskiftet, vil man placere i Fredericia Havn, så investorer kan få syn for sagen.

- Derudover mangler vi at lave anlæggets stativ og struktur, hvorpå generatoren sidder. Den er let at lave, men det har store startomkostninger. Det mangler vi at få råd til, forklarer Tommy Larsen.

Hvis der kommer en fra Kina og byder, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke svare på, om jeg vil sige ja, for jeg vil være i syv sind i sådan en situation

Tommy Larsen

Af de 75 millioner kroner, der er ude at svømme, kommer 12 fra Energistyrelsens EUDP-midler.

Derfor vil Tommy Larsen meget gerne give Danmark tilbage ved at holde virksomheden i hjemlandet. Men den plan kan han blive tvunget fra.

Udlandet trækker

Grøn omstilling og energiproduktion er ikke kun et tema i Danmark. Det kan mærkes i Weptos' indbakke.

- Jeg får ugentligt forespørgsler fra eksempelvis Mexico, Indonesien og Sydafrika, hvor virksomheder vil lave projekter med os. Men når de hører, at vi mangler 100 millioner kroner for at kunne levere, så skifter tingene gear, fordi de troede, vi allerede kunne levere, forklarer stifteren.

Det bølgeenergianlæg han har udviklet, fylder det halve af en vindmøllepark i forhold til, hvor meget energi, det kan levere. Her er Weptos testmodel i Lillebælt. Video: Weptos A/S

Da Weptos er meget tæt på at kunne igangsætte produktionen, frustrerer det i endnu højere grad Tommy, at danske investorer knapt vil lytte til projektet.

Derfor kan det ske, at Weptos svømmer ud på åbent hav.

- Hvis der kommer en fra Kina og byder, hvad gør jeg så? Jeg kan ikke svare på, om jeg vil sige ja, for jeg vil være i syv sind i sådan en situation, lyder det.

Illustration af fuldt anlæg. Foto: Weptos A/S
Illustration af en rotor. Foto: Weptos A/S
Eksempel på bølgepark. Weptos ser særligt muligheder i at placere bølgeanlæggene, hvor der allerede er etableret vindmølleparker. Foto: Weptos A/S

I USA diskuteres lige nu et forslag om at bruge én milliard dollar på at gøre bølgeenergi til en hovedkilde for strømproduktion. Skulle det ske, kalder Tommy Larsen det en potentiel nødvendighed at søge mod det amerikanske.

- Berettiget skepsis blandt investorer

Med en idé, som i Weptos' egen optik er skudsikker, hvorfor hopper ingen investorer så på?

Spørger man Brian Vad Mathiesen, professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, er forklaringen todelt.

- Det skyldes, at bølgekraft stadig afprøver en masse koncepter, der ikke er lykkedes. Så det giver en berettiget skepsis fra investorernes side, lyder den ene del.

Derudover findes to etablerede og i forvejen billige strømkilder i vindmøller og solceller, som bølgeenergi skal bevise sig over for. Særligt på produktionsmæssigt niveau.

- Det er mekanisk vanskeligt at lave noget, der kan stå imod de havets kræfter. Det har tidligere vist sig at kræve store mængder materialer. Kan de mindskes og dermed sænke etableringsomkostningerne, er det den rigtige vej at gå, forklarer Brian Vad Mathiesen.

Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, at der bliver brug for at have en nødgenerator i almindelige hjem. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Weptos har formået at reducere vægten af anlægget til under halvdelen af dets oprindelige vægt. Samtidig arbejdes der på at gøre anlæggenes materialer genanvendelige.

Med de fremskridt, er der optimisme omkring, at 2026 ikke bliver året, hvor Weptos støder på grund.

- Jeg har bestemt tro på, at vi får de 100 millioner. Men jeg er også meget utålmodig, fordi vi har været så tæt på målet i så mange år, afslutter Tommy Larsen.

Skoleleder frygter, at elever bliver ladt i stikken med nyt uddannelsesudspil

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Opdateres...

Regeringen præsenterer sit nye uddannelsesudspil, som skal få de unges øjne op for andet end de gymnasiale uddannelser.

Kort sagt indebærer det:

  • Den almindelige 10. klasse afskaffes, men skal indgå i en ny ungdomsuddannelse. Det vil dog stadig være muligt at tage 10. klasse på efterskole.

  • HF-uddannelsen afskaffes.

  • Der skal oprettes en ny "EPX"-uddannelse - et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, der på et tidspunkt vil tage en faglært uddannelse. EPX vil have et lavere adgangskrav end det almene STX-gymnasium.

  • EPX-uddannelserne placeres i 87 danske byer.

  • Adgangsgivende karaktergennemsnit til STX og HHX hæves fra fem til seks.

Borgmester: - De relativt få kilometer brintrør må kunne anlægges hurtigere

Fotoarkiv. Foto: Frank Cilius
Udgivet

Borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, (V), er ærgerlig over Energinets udmelding om, at etableringen af brintrør fra Esbjerg og til grænsen udsættes med flere år.

Det statsligt ejede Energinet har tirsdag meddelet, at efter de indledende undersøgelser omkring etablering af brintrør i Jylland udskydes med flere år, blandt andet på grund af omfattende miljø- og sikkerhedsundersøgelser.

Strækningen fra den tyske grænse til Esbjerg ventes nu først at stå klar i 2031 - mod 2028. Altså tre år senere. Og strækningen fra Esbjerg til Holstebro og Lille Torup i Nordjylland, er først fuldendt i 2033.

Det ærgrer Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg.

- Jeg er meget ærgerlig over den udmelding. Alle involverede har stået her på havnen i Esbjerg og erklæret, at det kun kan gå for langsomt med at få etableret brintrørene, så det er virkelig ærgerligt, det tager så lang tid, lyder det fra den vestjyske borgmester.

Brintrøret skal transportere den grønne energi fra blandt andet de kommende havmølleparker i Nordsøen frem til slutbrugeren i Danmark og ned i Europa.

- Brintrøret er ikke bare et af mange projekter i den grønne omstilling på dansk jord. Det er centralnervesystemet, der skal sikre liv til de energihungrende industrier sydpå, siger Jens Nymark, TV 2s analytiker på TV 2.dk.

Han understreger på TV2.dk, at dagens udmelding fra Klimaministeriet er en bitter pille at sluge - for udover de tre års forsinkelse er der stadig lang tid til at udleve den helt store vision for brintrøret.

- De vestjyske borgmestre, der havde håbet på arbejdspladser og grønne investeringer må væbne sig med lige dele tålmodighed og håb uden garantier, påpeger Jens Nymark.

I Esbjerg håber Jesper Frost Rasmussen, at der fra kan presses på for at få rørene hurtigere i jorden - i hvert fald fra Esbjerg og til grænsen.

- Der er ikke langt fra Esbjerg til grænsen (omkring 80 kilometer red.), så jeg tænker, at det vigtigt at de relativt få kilometer rør bør kunne lægges hurtigere. Vi har mange private investorer, der er allerede har puttet millioner af kroner i projektet, og hele energisektoren og omstillingen til grøn energi er afhængig af, at der sker. Så jeg vil sige, at det bør og skal gå hurtigere.

Udskydelsen får voldsomme konsekvenser

Brintrørene skal fungere som et bindeled mellem et brintlager og en række producenter, der har store planer om brintproduktioner i stor skala, baseret på grøn strøm forskellige steder i Jylland.

Og når røret så når Tyskland, skal det efter planen forbindes med det brintnettet i Europa, som på nuværende tidspunkt skal udbygges af gastransmissionsoperatører i de forskellige lande.

Forsinkelsen har også en dyr slagside. Det er ikke kun i Danmark, vi har sat 2030 som første målstreg for klimaindsatsen. EU’s brintbank vifter med 7,5 mia. kr. til grønne brintprojekter, og den tyske regering lokker tilsvarende med en gulerod i euromilliardklassen.

- Alene den tyske stålproducent ThyssenGroup har 14 mia. kr. øremærket i støtte til at modtage grøn brint til deres energitunge produktion. For at få fingre i de penge skal brinten være klar til at flyde i 2030, og det når vi ikke, siger TV2's Jens Nymark.

Tip os

Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Frygter grøn bølge går udenom Danmark

Green Power Denmark, der er interesseorganisation for størstedelen af den danske elproduktion og arbejder for grøn omstilling, frygter Danmark bliver hægtet af den grønne omstilling internationalt.

– Hvis vi først har et brintrør i 2031, kommer vi ikke med på udviklingen i Europa. Så vil de store tyske industrivirksomheder indgå leveringsaftaler med producenter af brint i andre lande. Det kan få negative konsekvenser for Danmark mange år frem, siger Jan Hylleberg, viceadministerende direktør i Green Power Denmark til TV2.

Brintrøret er afgørende for den grønne omstilling, men regeringen stiller ifølge Green Power Denmark hårde betingelser for at bygge det. Sammen med en forsinket tidsplan fra Energinet udgør det en risiko for, at Danmark ikke i tide kommer med på den europæiske udbygning med brint, frygter Green Power Denmark. Hvis røret først er klar i 2031, risikerer udviklingen at gå uden om Danmark.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com