Oversigt

Pølsevogn i brand i Fredericia

Klokken 03.44 natten til søndag fik politiet en anmeldelse om en brand i en pølsevogn i Fredericia. Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer.

- Der er en mistanke om, at den kan være påsat, fortæller han.

Personen, der anmeldte branden, forsøgte at slukke branden i pølsevognen og er i den forbindelse efterfølgende blevet kørt til kontrol på sygehuset.