Populært band fortæller anekdoter

Et af Europas mest populære bands fortæller i aften anekdoter om mere end 40 år på folkscenen

Torsdag aften går det meget populære skotske band Run Rig på scenen i spillestedet Bruunske Pakhus i Fredericia. Det sker både for at spille, men også for at snakke og fortælle historier.

Bandet har valgt Fredericia som stedet, hvorfra de vil præsentere deres nye album samt offentliggøre sted og dato for deres  fire sommerkonceter i Danmark.

Under titlen "The Story of the Story" går fem af  bandets medlemmer på scenen for at fortælle om foreløbig 42 år som et af Europas mest kontinuerligt populære folk-rockbands samt naturligvis alt om det nye album.

Det bliver en aften med anekdoter fra de mange år på de store scener i Europa. En del af Runrigs historie udspringer i det nordlige Scotland, hvorfra meget af inspirationen til de mange sange er hentet.  Det gælder ogs de nye sange på bandets nye plade ”The Story”, som udkommer fredag d. 29. januar.