Reddet fra uhelbredelig kræftsygdom: Takker nisserne

Ulla Paaske fra Pjedsted er noget nær et levende mirakel. Efter have været lænket til en kørestol har hun fået førligheden tilbage takket være ny medicin og sine nisser.

Det var en nedslående melding, der ramte Ulla Paaske for otte år siden. Diagnosen var knoglemarvskræft, og lægerne sagde hun ikke skulle forvente at have lang tid igen. Som tiden gik endte Ulla Paaske i en kørestol svækket og ude af stand til at stå på egne ben.

Men for godt to år siden ændredes alt. Lægerne tilbød hende en ny type medicin, der nu betyder, at hun har fået førligheden tilbage og igen kan gå på egne ben. Lægerne kan ikke længere finde spor af sygdommen i hendes blodprøver. 

Nisserne hjalp hende gennem sygdommen

Ulla Paaske har skrevet flere bøger om at lave nisser ud af strømper og arbejdet med nisserne har hjulpet hende med at afreagere og få tankerne flyttet på noget andet end sygdommen. Nisserne udstiller hun i denne weekend på messen Kreative Dage i Fredericia.

Du kan høre meget mere om Ulla Paakes nisser og hendes historie når TV SYD i dag sender direkte fra Kreative Dage. Det er på TV SYD+ klokken 15:00 og 20:40.