Rejsebureauejer: Vi får rygende travlt

Ovenpå Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledninger i dag forventer rejsebureauejer i Fredericia Betina Schack Schmidt, at flere og flere vil søge mod sydens sol den kommende tid.

- Det er første skridt på vejen, og vi er glade.

Sådan lyder reaktionen på de opdaterede rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet. 

Ordene kommer fra Betina Schack Schmidt, der er rejsebureauejer i Fredericia. Og i dag er glæden større, end den har været de sidste par uger. 

Nu åbnes der nemlig for ferierejser til Malta og en række spanske og portugisiske regioner, oplyser Udenrigsministeriet. 

Og det kommer til at give endnu mere travlhed hos Betina Schack Schmidts rejsebureau. 

Sådan lempes rejserestriktionerne

- Grænsen for gule og orange lande lempes

- Krav om anerkendelsesværdigt formål lempes

- Krav om test inden ombordstigning lempes

- Nye regler for gravide/ammende og udlandsdanskere

- Nye regler for grænselandet

- Regler forenkles

Hun fortæller, at de har meget haft travlt de sidste tre-fire uger, og hun forventer, at den kommer til at stige yderligere det næste stykke tid.

- Travlheden er kommet snigende de sidste par uger. Nu kommer det ud til den almene rejsende, så vi får endnu mere travlt, siger hun.

Og hun tilføjer: 

- Danskerne har heller ikke været købeklare før nu.

Rejsebureauejer Betina Schack Schmidt føler sig nærmest til grin ovenpå dagens melding om, at danskerne fra 27. juni igen kan rejse på ferie i EU
Rejsebureauejer Betina Schack Schmidt føler sig nærmest til grin ovenpå dagens melding om, at danskerne fra 27. juni igen kan rejse på ferie i EU
Foto: Tais Tullin, TV SYD

Da vi besøgte Betina Schack Schmidt sidste år, var glæden slet ikke så stor, som den er i dag. For på det tidspunkt valgte hun på vegne af rejsebureauerne Find Min Rejse og Aktiv-ferie at aflyse alle sommerens planlagte bookinger, så hendes gæster kunne få vished for sommeren.

I dag ser det heldigvis meget anderledes ud. 

Vil ikke gamble

Selvom der er udsigter til, at det nu bliver lidt lettere for danskerne at rejse på ferie uden at komme på kant med Udenrigsministeriets anbefalinger, så er der stadig usikkerheder, ifølge Betina Schack Schmidt. 

- Man kan ikke forberede sig, og man står standby. Vi er hele tiden afhængige af Udenrigsministeriets udmeldinger, siger hun. 

Men hun glæder sig over, at travlheden langt om længe for alvor har meldt sin ankomst. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.