Så er der DM i kloak

Torsdag indledes DM i kloakmesse i Fredericia.

Torsdag og fredag vil fagfolk konkurrere og inspirere hinanden på viden og færdigheder i alt den faglighed, som andre mennesker oftest først opdager, når det ikke virker.

Blandt kloakbranchens udfordringer i disse år er afledning af stigende mængder vand på grund af klimaændringer. En anden, evigt kørende udfordring i branchen, er rottebekæmpelse i kloaknettet.

Det første DM i kloak blev holdt i Fredericia i 2014 med mere end 2500 deltagere. I år venter arrangørerne, Danske Kloakmestre, endnu flere deltagere fra både ind- og udland i Fredericia Messecenter.