Skinnebøvl stopper regionaltog

Frem til tirsdag aften kører der ikke regionaltog mellem Fredericia og Aarhus, da der er fundet en fejl på jernbanesporet ved Hovedgaard.

En fejl på en jernbaneskinne mellem Skanderborg og Hovedgaard betyder, at der kører færre tog mellem Fredericia og Aarhus, og der kan være lidt forlænget rejsetid.

Skinnefejlen er opstået på en dobbeltsporet strækning, så alle regionaltog er aflyst, mens det åbne spor er forbeholdt de gennemgående tog.

- Vi forventer, at fejlen er udbedret i aften, hvorfor togene igen kan bruge begge spor fra kloken 22, oplyser Banedanmark til TV SYD. 

Regionaltogene mellem Fredericia og Esbjerg kører efter køreplanen - men uden direkte forbindelse til Aarhus.

Her er de øvrige ændringer:

Hedensted
Intercitytogene, som kører fra Fredericia hver time i minuttal 14, standser ekstra i Hedensted i minuttal 37 i retning mod Aarhus.
Lyntogene, som kører fra Aarhus i minuttal 14 hver time, standser ekstra i Hedensted i minuttal 51 i retning mod Vejle.

Brejning og Børkop
Der kører togbusser mellem Fredericia og Vejle, som standser i Brejning og Børkop. Der standser ingen tog på Brejning og Børkop stationer.

Rejseplanen er opdateret med ændringerne og afgangstider for togbusserne.