Spændingen udløst: Joakim fik rollen som Rasmus Seebach

Joakim Lind Tranberg - som TV SYD fulgte til audition - fik rollen som Rasmus Seebach i Fredericia Teaters store satsning i år, musicalen om far og søn, Tommy og Rasmus Seebach.

Det er nu afgjort, hvem der skal spille rollerne i Fredericia Teaters kommende produktion, Seebach The Musical.

Det bliver blandt andet Pelle Emil Hebsgaard, som blev kendt for rollen som Genie - ånden i flasken - i musicalen Aladdin, som teateret satte op tilbage i 2012. Han skal spille Tommy Seebach. En rolle han deler med Teit Samsø, som er uddannet fra Musical Akademiet i Fredericia.

Rasmus Seebach skal også stilles af to personer, det bliver også Teit Samsø, og han skal løfte rollen sammen med Joakim Lind Trandberg, der har spillet Billy i musicalen 'Elsk mig i nat' og deltog i det danske Melodi Grand Prix i 2010.

quote

Det er ikke nok bare at ligne. Det er mindst lige så vigtigt at indfange varmen, charmen og kanterne på nogle af de største musiklegender i ny dansk historie.

Søren Møller, direktør, Fredericia Teater

 

Rasmus' søskende Nicolai og Marie bliver spillet af henholdsvis Emil Birk Hartmann og Frederikke Maarup. Karen Seebach, der var gift med Tommy og er mor til søskendeflokken, spilles af spilles af Maria Schjødt Lybæk-Hansen. Både hende og Frederikke Maarup er blevet uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia.

Seebach musicalen urpremiere på Fredericia Teater 29. september. Sidenhen kommer den både til Musikhuset i Aarhus og Det kongelige Teaters Gamle Scene.

Der er foreløbigt blevet solgt 50.000 billetter i forsalg.

De rigtige til rollen

Teaterchef Søren Møller udtaler:

- For mig har det været utrolig vigtigt at finde de HELT rigtige til disse roller. Simpelthen for at vi som publikum ikke skal bruge energi på at forholde os til, om det er de rigtige eller ej. Det er ikke nok bare at ligne. Det er mindst lige så vigtigt at indfange varmen, charmen og kanterne på nogle af de største musiklegender i ny dansk historie. Og det kan vi med dette hold. Jeg glæder mig helt vildt til at dele dem med resten af Danmark.

Teit Samsø spiller den ene rolle som Tommy Seebach.
Teit Samsø spiller den ene rolle som Tommy Seebach.
Foto: Søren Malmose