Store rengøringsdag i REMA

I dag er der blevet gjort hovedrent hos Rema 1000, efter TV SYD i går kunne påvise flere tilfælde af beskidte køle- og frysediske.

Det var TV SYDS seere, der gjorde opmærksom på beskidte køle- og frysediske i REMA 1000. Henvendelsen kommer efter at TV SYD har påvist lignende forhold i Bilka.

Men er fødevarekontrollen er effektiv nok?

Fødevarestyrelsen vil ikke udtale sig til TV SYD?s kamera i dag. Sektionslederen i Fødevare Sydjylland Eva Rosenørn skriver i en mail til TV SYD, at de ikke har ikke yderligere kommentarer, fordi deres syn på overtrædelserne er uændrede i forhold til TV SYD's seneste sag.

Der skal være rent i en fødevarebutik - det gælder også i Rema 1000, skriver fødevarestyrelsen altså i en mail.

Politikerne vil gerne udtale sig.

Der skal bruges flere penge på kontrol, og når tingene ikke er i orden, skal der større bøder til, siger Dansk Folkepartis medlem af fødevareudvalget, Jørn Dohrmann.

Henning Hyllested, der er medlem af Fødevareudvalget for Enhedslisten, udtaler sig i aften i TV SYD.